Bogen eller hæftet handler om de problemer, der opstår i kølvandet af alkoholmisbrug i et hjem. Problemerne, der belyses, er børnenes problemer. I gennemgangen af de enkelte sager ellersituationer, det er alle svenske, får vi alle aldersgrupper lige fra børnehavebørn til godt og vel gymnasie-børn, deres vanskeligheder p. g. a. forældres drikkeri - benægtelsens sygdom. -Problemerne belyses dels ved hjælp af omgivelsernes oplysninger og dels ved hjælp af 3-mands oplysninger, pædagoger, læger o.s.v. Sidst i bogen er der en belysning af forholdene i Danmark. Bogenkan udmærket bruges som en samtalebog for store elever, måske i den situation, hvor emnet alkohol er behandlet gennem et sæt skønlitterære bøger og hvor klassen nu står i efterbehandlingsfasen.Bogens afsnit er korte og relevante. Der er en god litteraturliste, både for fag- og skønlitteratur; kan bruges i alkoholoplysning, sundhedslære, samtidsorientering fra 8. klasse og opefter.