Varieret og kvalificerende antologi om mange forskellige aspekter omkring skolestart og indskoling. Bogen kan bruges af såvel studerende som professionsudøvere.
Bogen består af 23 artikler forfattet af teoretikere og praktikere inden for feltet. Artiklerne er ordnet i fire hovedtemaer: Barnets møde med skolen, Skolens møde med barnet, Samarbejde i indskolingen og uddannelse, Indskolingens fag og aktiviteter. I bogen behandles temaer, som ikke så ofte ses beskrevet i bøger om dette område. Der er således artikler om "Robusthed", "Dannelse og uddannelse i indskolingen", "Mellem standardisering og innovation". Teksten fremtræder massiv men suppleres ind imellem af oversigter, diagrammer og cases. Der anvendes notehenvisninger, og alle afsnit afsluttes med en kortere eller længere litteratur- og internetliste.
En befriende "rodet" behandling af området. Man kan savne aspekter, men så finder man så meget andet. Den fundamentale forskel på børnehaveklassen og de fagopdelte klasser omtales ikke i bogen. At "reformen" nævnes i titlen, skal man ikke tage så tungt. Langt det meste af indholdet er ganske reform-uafhængigt.
Aspekter omkring skolestart og indskoling findes beskrevet bl.a. i Samarbejde om det skolestartende barnHåndbog i skolestart fra 2014 og i Håndbog i skolestart fra 2011Aspekter omkring skolestart og indskoling findes beskrevet bl.a. i Samarbejde om det skolestartende barn fra 2014 og i fra 2011.