Fantastisk gribende film om de første år af Danmarks besættelse. Filmen indeholder også et rørende familieportræt af overklassefamilien Skov. Da direktør Skov har venner i regeringen, får vi også nogle politiske vinkler med. Filmen er derfor oplagt til undervisningsbrug på gymnasiale uddannelser og er samtidig et must see for alle. Fra 15 år.
Karl Skov er ejer af en elektronikfabrik og bor med sin kone og fem børn i en storslået villa nord for København. Direktør Skov er en mand med venner på højtstående steder, og er vant til at have indflydelse på mangt og meget og til at tingene løser sig i hans favør. I sin naivitet angiver han to jøder på flugt mod Sverige. Han kæmper filmen igennem for at gøre det rigtige for fabrikken og medarbejderne og ikke mindst sin familie. For at undgå konkurs begynder han at producere til det tyske marked. Karls hustru og voksne søn er meget imod og der kommer flere opgør i familien: den ældste søn er officer i den danske hær, men melder sig til Frikorps Danmark. Og den eneste datter, Helene, stikker af til Norge og gifter sig med en tysk ubådsofficer.
Fantastisk gribende og rørende film om de første år af besættelsen, der sætter fokus på de grimme ting under krigen, der ikke bliver snakket så højt om. Alle spiller suverænt og historien er skruet mere end almindeligt godt sammen. Anbefales varmt.
De mange film om besættelsestiden i Danmark har som regel fokus på modstandsbevægelsen og ikke på dem der samarbejdede med tyskerne.