De forsvundne træers ø

Ada Kazantzakis far, Kostas, er ekspert i træer. Han værner særligt om et figentræ, der står i deres gårdhave i London. Ada kender ikke sin families historie - men det gør træet. Til alle romanlæsere, særligt læsere af magisk realistiske fortællinger og slægtsfortællinger.

Læseren møder Ada og hendes far, Kostas, netop som en storm er ved at gå i land i England. Ada har lige mistet sin mor, og mens hun er i skole, benytter hendes far sig af muligheden for at grave deres figentræ ned for at beskytte det mod stormen. Ada skal ikke opleve endnu en begravelse. I det øjeblik hvor nogle af figentræets rødder knækker, skriger Ada pludselig højt - midt i klasseværelset. Hvordan er hun forbundet med træet? Og hvorfor kommer hendes moster Meryem først på besøg efter moderens begravelse? En familiehistorie, der både fortæller historien om Ada i London i slutningen af 2010'erne og om Adas forældre - tyrkiske Defne og græske Kostsas - og deres umulige kærlighed på Cypern i 1974.

Vedkommende og magisk realistisk fortælling om kærlighed, slægt og krig i Europa. Det er sigende, at Adas far begraver det gamle figentræ i begyndelsen af historien - familiens stamtræ er i enhver henseende ukendt for Ada. Fortællingen handler hermed også om at være barn af migranter og at mangle noget af sin egen fortælling. Velskrevet, rørende og ganske finurlig i sin opbygning, hvor figentræet besjæles og fortæller familiehistorien.

Minder om Alt det lys vi ikke serØen og ØenMinder om Alt det lys vi ikke ser og .

Læs hele vurderingen