Grisham har jo faktisk "opfundet" genren "advokatthriller", og han har en voksende læserskare. Naturligvis fordi bøgerne filmatiseres, men også fordi de er velfortalte og spændende. I Grishams allerførste Firmaets mand var spændingsdelen den bærende, med enerens desillusionering som markant ingrediens. Siden har vi oplevet, hvordan samfundskritikken er blevet stadig skarpere og mere velargumenteret. I denne nyeste følger vi en af de hurtige drenge med mobiltelefoner, personsøger, dyr bil, 80 timers arbejdsuge (hustruen arbejder de andre 80..) på vejen til at engagere sig fuldt og helt i gadejura'. Han ser en af Washington's (også kaldet DC i dé kredse) utallige hjemløse koldblodigt blive dræbt af politiet. Det ryster ham så grundlæggende, at han begynder at grave i en sag, hvor hans eget firma uretmæssigt satte fattige på gaden for at score kassen i en byggesag Det er spænding med et budskab, go' bog!.