Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De glemte barkruller


Beskrivelse


Fantasy. I Det Store Bibliotek i Ny Nedreby finder en lærling 4 glemte barkruller med historier om piratluftkaptajnen Himmelulven, om mokkepigen Maugins vej til at blive stenpilot, om slagterpigen Keris' rejse til Den Store Musling og om lanseneren Rufus' første kamp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2008

af

af

Elin Søborg

d. 30. juni 2008

7. bind i fantasyserien om Dysterskoven skal som tidligere bind finde deres læsere blandt de ca. 10-15-årige, der elsker aparte, veludtænkte verdener og et væld af spøjse og spændende "racer". Det er en fordel men ikke et must at have læst tidligere bind.

I Det Store Bibliotek i Ny Nedreby dukker 4 hidtil oversete barkruller frem med spændende historier fra flere forskellige perioder i Kantens historie. Bogen er gengivelsen af disse historier med forskellige tidslinjer og stamtavler indbygget til at stedfæste handlingerne. Historierne hænger tæt sammen med personer, væsener og begivenheder fra tidligere i serien, men kan som forhistorierne godt læses alene. Igen snor Riddells fine tuschtegninger sig indbydende om teksten både typografisk og handlingsmæssigt.

Serien er ikke ufortjent blevet en af bibliotekets mest efterspurgte fantasyserier med sin helt unikke og gennemarbejdede verden, der godt kan lede tanken hen på klassikeren om Diskverdenen, der dog ikke går helt så langt ned i alder.

Endnu et velskrevet, veltegnet og spændende bind i serien. Der ser ikke ud til at være nogen ende på fantasien, og gud ske lov for det.