HLJ fortsætter sine erindr., hvor han slap i Til Andrea, 89; vi er i Ålborg i begyndelsen af 30'erne, i Sct. Jørgens Gaard, hvor faderen er arbejdsmester. HLJs skildring af moderen, Cicca, erfortsat brændende kold: Renlighed, tøj og masser af mad fik de, men så heller ikke mere, og HLJ konstaterer nøgternt, at han aldrig har haft et hjem. Titlens gode kvinder var dels en gl. luder ogdels inspektørens kone - begge viste ham lidt venlighed, noget Cicca aldrig gjorde. Drengen levede sit liv andre steder, i grusgraven og i boldklubben - forf.s kærlighedserklæring til den rundebold er lige til en antologi. Senere i gymnasiet med kammerater og de besværlige piger, alt ledsaget af en stærk længsel efter frihed - det stod drengen klart, at han ikke ville blive noget rigtigtmenneske, før han flyttede hjemmefra. I 39 beg. han som stud. polyt. i Kbh. Sidste sætning antyder en forts., og den skal være meget velkommen; disse særdeles velskrevne erindringsbøger betegnerhøjdepunkter i HLJsforfatterskab og er vigtige kilder til viden og normer hos det socialdemokratiske lavere borgerskab i provinsen i 30'erne. Stor sats. Anvendelse som Andrea.