De hellige aber

Drengene Mik og Niels er to velopdragne børn i hver sin familie i det besatte Danmark i 1940. Sammen går de på opdagelse i en dyb hule, med en dragesnor som sikkerheden tilbage til indgangen.Snoren er for kort -men drengene fortsætter og befinder sig pludselig i en ny tid: Danmark 1981. De møder bl.a. »Skyggen« eller Lars Kaj, en næsten jævnaldrende dreng fra samfundets skyggeside.Sammen forsøger de indbrud i et møntvaskeri, flygter forfulgt af politihelikopter i en stjålen bil og forulykker, samtidig med at helikopteren styrter ned i en skov. Lars Kaj har brækket armen, ogda de søger ly i en forladt hytte, hører de i radioen, at der er udbrudt atomkrig. Deres flugt går videre til København, hvor Lars Kaj's far, kunstmaleren Hubert tager sig af dem. Fra denstrålingsramte og evakuerede by flygter de videre til hulens udgang, hvor det lykkes Mik at finde dragesnoren. Det er en utroligt spændende fortælling, som rummer præcise iagttagelser fra 40-ernesog 80-ernes Danmark. Skiftet ilivsstil og holdning til tilværelsen er skildret med stilsikkerhed og et rigt nuanceret sprog. De uhyggelige fremtidsvisioner virker ubehageligt autentiske, især dade opleves af de »uspolerede« drenge. Bogen er en stor oplevelse og en fremragende kunstnerisk præstation. Oplagt som klassesæt i folkeskolens ældste klasser.

Læs hele vurderingen

Det begynder som et eventyr og ender i ragnarok. Drengen Mik befinder sig i Nordsjælland i sommeren 1940. Han finder en gammel ruin, hvorfra han hører mærkelige lyde. Sammen med sin ven Nielsbegiver han sig ind i ruinen og kommer videre gennem en tunnel ud i et landskab, som virker underligt. Det viser sig snart efter, at de to drenge nu befinder sig i Danmark i sommeren 1981. Dettekunstgreb (som måske er inspireret af Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte) er man nødt til at godtage, det er romanens kup: sammenligningen med besættelsestidens rolige og fredfyldte atmosfære ognutidens Danmark, hvor alt er forurenet og truet af udslettelse, hvor menneskene er ondsindede, og hvor de anstændige er narkomaner. Der følger en hæsblæsende skildring af drengenes flugt modKøbenhavn, som alle folk flygter fra på grund af et radioaktivt udslip. Deres eneste ven er en narkoman på flugt og i samtalerne med ham, mødet mellem to verdener, viser Rifbjerg et sublimtsprogligt og kunstneriskmesterskab. Hans romaner var tidligere ujævne, nu bliver de bedre og bedre.

Læs hele vurderingen

Luk øjne og ører op og tal, overlad ikke ansvaret for verden til andre, påtag dig selv din del. Med den erkendelse drager ca. 10 årige Mik tilbage til sin egen tid efter at have været påudflugt i en skræmmende fremtid. Hjemme hos Mik står aberne, ikke se, ikke tale, ikke høre, og selvom tilværelsen i sommeren 1940 præges af utryghed og tyske bombefly, udgør det en mærkelig fjernvirkelighed, der ikke rigtig anfægter nogen, før . . . Under leg lokkes Mik og vennen Niels gennem en sprække i jorden og dukker op på samme sted - præcis 41 år senere i atomtidens inferno, envirkelighed, de ikke forstår eller fatter rækkevidden af. De befinder sig i en mareridtagtig tilstand, hvor jargon og livsform er dem fremmed, og befolkningen ubehagelig, følelseskold og egoistisk.En narkoman hjælper dem, men involverer dem også i både kriminelle og hasarderede handlinger i kamp mod befolkning og politi. Et varslet atomangreb på København vender politiets interesse fra dem,og mens evakueringen afbefolkningen tager fart, lærer Mik, hvorledes små, uoverlagte begivenheder kan blive til brikker i et uansvarlighedens spil. En slags science fiction skrevet i et besættendesprog, der næsten kvæler den lidt spinkle handling, hvor nostalgi og drengebogsdrøm ikke er ubetydelige ingredienser, og hvor spændingsmotivet nok overskygger perspektiverne. Tæt trykt, ikke heltlet læst. Fra ca. 12 år.

Læs hele vurderingen