Romanlæsere med interesse for samtiden og mediebranchen kunne være målgruppe for bogen.
Klarlund romandebuterer med denne, men har været manuskriptforfatter og instruktør på både teater og film, bl.a. Hvordan slipper vi af med de andre. Hovedpersonen er manuskriptforfatteren Marie, der arbejder på et afsnit af en tv-serie om nationens tilstand: en historie om et mordforsøg på pakistanske Aarya, hvis bror dræber hendes danske kæreste og sårer hende selv. Han er nu sluppet ud af fængslet og truer Marie til at droppe historien. Da en - sikkert broren - dræber afsnittets instruktør, flytter Marie, der har været hans elskerinde, ind for at beskytte konen og børnene. Det er en historie, der nok sprogligt er velskrevet, men som bevæger sig i mange retninger og i hvert fald efterlod mig med et stort spørgsmålstegn efter læsningen. Der tages mange relevante emner op, men de forløses ikke.
Jeg kan ikke komme i tanke om pendanter til denne titel.
En sproglig velskrevet bog, hvis handling dog bevæger sig i så mange retninger, at det ikke giver samlet mening for mig.