Medens den i år (1965) udkomne danske Norrøn fortællekunst i oversigtsform behandlede hele den norrøne prosalitteratur, derunder også sagaerne, giver den svenske forsker i denne lille bog en fyldigere fremstilling af en enkelt genre: slægtssagaerne. Først skildres den samfundsmæssige og kulturelle baggrund i sagatidens Island, dernæst gennemgås væsentlige sagaelementer: stil og menneskeskildring, drømme og skæbnetro, livsnormer og idealer, humor og ironi, og endelig analyseres kort tre sagaer (Egils, Njals og Laxdoela). Kommenterede litteraturhenvisninger afslutter den klare, letlæste, mønstergyldige fremstilling, der tilgængeligt for alle præsenterer den nyeste forsknings syn på dette Nordens bidrag til verdenslitteraturen.