Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De kom om natten

Del 14 af Koldt blod

Beskrivelse


To røvere bryder ind i huset mens Simone og Tobias er på første sal. Da moderen trues med at blive skudt i knæet, bliver det for meget for Simone og hun kommer frem fra sit skjul. Dobbeltdramaet udspiller sig dels i stuen dels på rådhuset, hvor Tobias sniger sig med.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2008

af

af

Boy Olesen

d. 24. apr. 2008

Såvel drenge som piger fra ca. 9-10 år altså fra ca. 3. kl. er målgruppe for denne bog. Den er velegnet som selvlæsning.

Fra side 1 og til sidste side, holder denne bog spændingskurven helt i top. Tobias og Simone er på første sal, da de hører, at to mænd bryder ind til forældrene nede i stuen. Bevæbnet og fuld maskeret, forlanger røverne at få nøglen til rådhuset hvor faren arbejder, da der udstilles ædle metaller, guld og platin. Da røverne truer med at skyde moren i knæene bliver det for meget for Simone, hun går ned i stuen. Den ene røver tager faren med på rådhuset, Tobias følger med, og der udspiller sig et dobbeltdrama, henholdsvis i stuen og på rådhuset, for slutteligt at ende godt. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, med korte sætninger, og ikke for svære ord Bogen er en rendyrket krimi og vil blive en succes hos de mange læsere.

Forlaget har efterhånden ganske mange titler i denne serie, og denne lever meget fint op til standarden i de øvrige udgivelser.

En ægte krimi, med spænding fra start til slut, og meget velegnet til målgruppen.