Et yngre ægtepar med 2 børn forlader storbyen til fordel for den lille, fredelige provinsby. Hustruen er kvindesagsorienteret og politisk aktiv, og forsøger at kontakte sine medsøstre i den nye by med henblik på alm. samvær og fælles udadvendte aktiviteter. Hun såres, da hendes mand meddeler hende, at han ser sig nødsaget til at blive medlem af Mændenes Klub, en for kvinder totalt lukket loge, som alle mænd stort set besøger hver aften. Gradvis går det op for hende, at der er noget galt med kvinderne i byen. Kun to, også tilflyttere, har tid og lyst til andet end monoton rengøring og lovprisning af deres mænds dyder. Men også disse to forvandles fra den ene dag til den anden til glatte, smukke, effektive damer. Var ideen i Rosemarys baby end makabert fantastisk, så blev den dog fastholdt og ført til ende. Her synes forf. at strides med sig selv om, hvilket aspekt han bør give forrang. Så vidt jeg kan se, skildrer bogen mest et mandsvælde, der føres helt derud, hvor kvindernerent faktisk bliver gjort til arbejdende, velsoignerede robotter, altid hjemme, altid lydige. Men måske er mændene også styrede af en dem overordnet magt, og er altså selv en slags robotter. Disse vage samfundsbetragtninger afsvækker bogen, som hvad spænding og perspektiv angår holder sig på det jævne.