De måske egnede

Forventninger er knyttet til denne roman, der efterfølger de eminente Frk. Smilla.., som går strygende endnu i dette efterår. De måske egnede ligner ikke forgængerne. Tidligt i etforfatterskab, der tegner stadigt større, vover Høeg at give sit publikum indblik i den smertelige opvækst, som afdækkes her. Med den fiktive institution 'Biehls Privatskole' som hovedrammebeskrives de forhold, som forsorgen lod nogle af de såkaldt tilpasningsvanskelige børn vokse op i i 60/70erne. Via jeg-fortælleren Peter og de to umage lidelsesfæller Katarina og August dannes enhandlingsakse, der nok ikke i sig selv er opsigtsvækkende, men som gennemføres med en usentimental indstændighed, der gør romanen vedkommende. Med stilistisk overlegenhed forlenet med et skær afabsurditet afdækkes uværdigheden og manglende respekt for forskellighed i den undertrykte kontakt mellem Peter og den intelligente Katarina - tegnet skarpt og ømt. Et uhåndterligt og ubærligt tids-og disciplin tyranni personificeres iden halvt autistiske August, der senere må begå selvmord. Peters 'redning' ved andres mellemkomst giver imidlertid romanen en positiv udgang. Bogen vil bliveefterspurgt og omdiskuteret, men også tiltale det publikum, der ynder (social)realistisk litteratur a la Vita Andersen/ Martha Christensen - omend Høegs form er mere ambitiøs.

Læs hele vurderingen