Gennemresearchet bog, der understreger, at fremtidens magtcentrum inden for global politik, handel og kultur skifter fra USA og Europa til Mellemøsten og Asien med Kina som afgørende magtfaktor. For læsere med interesse for moderne geopolitik.
Den anerkendte engelske historiker Peter Frankopan står bag den internationale bestseller Silkevejene, en anderledes verdenshistorie set fra et centralasiatisk og mellemøstligt perspektiv. Nærværende bog er en selvstændig fortsættelse, der samler op på de forgangne fire års store politiske udfordringer og forandringer i verden. Mens vi i Vesten synes at være kastet ud i kaos og fragmentering, bl.a. som følge af Trumps politik og Brexit, tager en ny verdensorden form. Afgørende er her især Kinas ambitiøse Belt and Road-initiativ, som går ud på at oprette en interkontinental netværksinfrastruktur, der skal forbinde Kina med resten af verden. Frankopan anlægger et globalt perspektiv på udviklingen og de politiske udfordringer i Vesten, som han ser som tegn på en vedvarende forandring, der endnu engang vil sætte Asien og Mellemøsten i centrum af den politiske udvikling.
Meget interessant bog, som kan læses som en epilog til "Silkevejene", og som giver en bedre forståelse af verdens tilstand, og hvor verden er på vej hen.
Støvrings Gensyn med fremtidenVesten mod VestenDet kreative samfund, Lykkebergs Vesten mod Vesten og Tvedes Det kreative samfund forholder sig alle til Vesten og grundene til, at en ny verdensorden er i sin vordenStøvrings Gensyn med fremtiden, Lykkebergs og Tvedes Det kreative samfund forholder sig alle til Vesten og grundene til, at en ny verdensorden er i sin vordenStøvrings Gensyn med fremtiden, Lykkebergs Vesten mod Vesten og Tvedes forholder sig alle til Vesten og grundene til, at en ny verdensorden er i sin vorden.