De sidste ... - eller ... ser fremtiden sådan ud?

I en ikke fjern fremtid resulterer spændingen mel. Øst og Vest i at der kastes en atombombe over Tyskland. Af hvem og hvorfor fortæller bogen ikke, men skildrer meget detaljeret og grufuldtselve katastrofen og dens følger. Beretningen fortælles af en 13 årig dreng. Han og hans familie er på vej på sommerferie, da bomben falder. Deres eget hjem uden for Frankfurt og hele byenudslettes, men det ved de først senere. Han fortæller om deres desperate kamp for at overleve det radioaktive nedfald, epidemier, tørst og sult, som følger efter og slutter da der er gået 4 årefter bomben. Kun han og faderen er tilbage og er langsomt ved at forsøge at bygge en tilværelse op. Det er en meget grum og uhyggelig fremtidsroman, fuld af gysende detaljer, som Calcutta-pesten.Men den er samtidig en troværdig psykologisk skildring af de menneskelige reaktioner. Dens mål er klart udtrykt i forf.'s efterskrift: at bevidstgøre om den fare der truer vor eksistens og medvirketil aktiv bekæmpelse af den.Hvorvidt en så isoleret skildring af bombens rædsler fører til handling kan man diskutere. Samtidig giver hun med de unge i bogen som talerør udtryk for vrede over den»passive generation« uden at antyde, hvad de burde have gjort. For 12-14 årige børn samt unge. 133 sider.

Læs hele vurderingen

En familie på 5 personer begiver sig på sommerferie i Midttyskland, de skal besøge bedsteforældrene. Undervejs kommer de ud for en uhyggelig oplevelse, en kerneeksplosion. Den opleves som entryk- og varmebølge med efterfølgende kerneeffekt, altså stråling. Familien fortsætter til fods, og da de når frem til bedsteforældrenes hus, er det tomt, de havde været inde i Fulda, dakatastrofen skete, de kom ikke tilbage. Familien bliver i huset, for de ved, de ikke kan vende tilbage til deres egen by Bonames. Nu begynder strålesygen at hærge, tillige hungersnød,flygtningestrøm og alle de smittefarlige epidemiske sygdomme. De to søstre ludith og Kerstin dør, ramt af strålesygen. Der kommer to forældreløse børn til, men også de bukker under. Moderen ergravid og sidst på vinteren begiver familien sig hjemad mod Bonames, hvor de kom fra. Alle, undtagen moderen, ved, at der ikke er håb om at gense noget som helst. Igen begiver de sig tilbedsteforældrenes hus som de havde forladt. Moderen dørlige efter fødselen, og den lille nyfødte, er deform uden øjne og arme. Faderen dræber barnet. Bogen slutter med at der langsomt kommerplanter igen, altså mulighed for håb. Bogen er meget stærk, den fortæller om egoisme, rædsler og håb. Selvlæsning for 7. klasse og opefter.

Læs hele vurderingen