Bøger / skønlitteratur / digte

De sidste dage-digte


Beskrivelse


Digte om de allersidste dage, hvor alting er så meget i opløsning, at det sidste menneske end ikke er i stand til at beskrive afslutningen med ord.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. okt. 2018

Digte om de allersidste dage, hvor alting er så meget i opløsning, at det sidste menneske end ikke er i stand til at beskrive afslutningen med ord. For læsere af ny dansk lyrik.

Digtsamlingen afslutter Sternbergs pentalogi af digte fra forskellige tider, som blev indledt i 2011 med Stenalderdigte. Nu er vi nået til slutningen på alting, oplevet gennem det sidste menneskes bevidsthed. Det sidste af de titelløse digte i samlingen slutter med ordene: "jeg ved ikke hvad der sker". Omslagets sorte hul spejler indholdets tematik.

Forud for digtene ligger en uudtalt katastrofe, som gør, at der nu sættes punktum for alt. Digtene handler ikke om konkrete begivenheder eller steder, men derimod om jegéts oplevelse af slutningen. Derved kommer samlingens digte langt hen ad vejen til at ligne tekster om personlighedens forsvinden, som man fx møder den i form af demens. Samtidig udforsker digtene den sproglige indfaldsvinkel til tilintetgørelsen via en række paradoksfyldte udsagn om at eksistere midt i en ikke-væren: "jeg kan ikke beskrive/ hvor jeg er/ og/ jeg kan ikke beskrive/ hvor jeg ikke er". De sproglige finurligheder kaster en del fine formuleringer af sig, men giver også de letlæste digte et lidt distanceret, akademisk præg.

Digte med refleksioner over tilværelsens paradokser, ofte formuleret som aforismer, møder man bl.a. også i Jon Høyers poesi, fx Livet og døden og kærligheden og den slags.


litteratursiden.dk

d. 4. dec. 2018

af

af

Daniel Boysen

d. 4. dec. 2018

Sternberg fuldender sin digt-kvintet af digte fra forskellige tider på fin vis, når han udforsker de sidste dages sprog og stemning. Sternberg har taget digtlæsere med fra stenalderen og frem til de ...


Jyllands-posten

d. 26. maj 2019

af

af

Tobias Skiveren (f. 1987)

d. 26. maj 2019


Politiken

d. 10. nov. 2018

af

af

Mikkel Krause Frantzen

d. 10. nov. 2018


Weekendavisen

d. 30. nov. 2018

af

af

Lars Bukdahl

d. 30. nov. 2018