Jorden er invaderet af dræberaliens fra rummet, og menneskene lever i zoner styret af en magtsyg præsident. Da præsidentens søn Titan møder Vega fra landbrugszonen, ændres deres liv for altid. Spændende og uhyggelig bog for dig fra 13 år, som elsker at læse dystopier og sci-fi.
Bogen følger på skift præsidentens forkælede søn Titan, og pigen Vega fra den zone, som skal producere mad til jorden. Han er mest optaget af at tage sig godt ud og nyde livet, og hun regner med at skulle overtage rollen som ledermama i den zone, hun bor i. Men det viser sig, at de begge har levet deres liv på en stor løgn, og da kaos og aliens vælter alt omkring dem, gør tilfældet, at de må klamre sig til hinanden for at kæmpe sig vej gennem et samfund i vold og opløsning. Men hvilken side ender de med at stå på hver især? Bogen er første del i en serie. Forfatteren kender vi fra en række børne- og ungdomsbøger i mange genrer, bl.a. Alberte i børnehave - du lyver!.
Det er en enormt spændende og uhyggelig roman, som nærmest efterlader læseren med koldsved og hjertebanken for hver side. Handlingen drøner derudaf uden den mindste rolige pause, og bogens forskellige miljøer og personer er godt beskrevet med stemning og interessante detaljer. Jeg glæder mig til fortsættelsen, hvis jeg altså tør læse den.
Hvis du er glad for genren, kan du også læse serier som Exilium - de fejlfødteI morgen er alt mørkt - Brages historie og I morgen er alt mørkt - Brages historieHvis du er glad for genren, kan du også læse serier som Exilium - de fejlfødte og .