For ca. 1/2 år siden udgav forlaget Skarv den første bog i serien Skarvs Naturbibliotek. Den handlede om de store katte samt geparden. Her følger så bog nr. 2, der fortæller om de små katte +træleoparden. Bogen begynder med et afsnit, der fortæller om kattenes historie, sanser, jagtmetoder og yngel med særlig vægt på den almindelige huskat. Herefter følger et afsnit, som beretter om 29forskellige, vildtlevende medlemmer af kattefamilien. Bogen er illustreret med mange flotte farvefotografier. Forrest findes et verdenskort, der viser, hvor man kan træffe de enkelte arter, enindholdsfortegnelse, samt en oversigt over kattenes danske og latinske navne. Teksten er velskrevet og består af ret korte sætninger, så den vil kunne læses af børn fra 4. klassetrin. Bogen giveret godt indblik i kattenes levevis og deres forhold til mennesket i fortid og nutid. Den kan bruges som supplerende læsning i biologiundervisningen samt til emnearbejde (husdyr, truede dyr) - og sånaturligvis tilfritidslæsning for katteinteresserede elever.