Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De spildte årtusinder


Beskrivelse


Fantasy. For 3000 år siden svigtede den faldne engel, Cam sin elskede Lilith. Han indgår nu et væddemål med Lucifer, regenten i Helvede. Cam får chancen for at genvinde Liliths kærlighed inden 14 dage. men mislykkes det, skal han være Lucifers slave til evig tid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2016

af

af

Vera Hollerup

d. 31. maj 2016

Femte bind i den spændende og romantiske serie "Fallen" om kærlighed mellem engle og mennesker. Bogen vil især interessere piger fra 12-16 år.

Den faldne engel, Cam har fortrudt, at han svigtede og forlod sin elskede Lilith i oldtidens Israel for 3000 år siden. Han opdager nu, at Lilith i al den tid har opholdt sig i forskellige udgaver af Helvede. Lucifer, der regerer i Helvede, indgår et væddemål med Cam: Hvis Cam ikke inden 14 dage igen har vundet Liliths hjerte, skal han være Lucifers slave i al evighed. Men det bliver ikke let, for Lilith hader Cam. Lilith lever en kummerlig tilværelse i sit nuværende Helvede, hvor hun går på en high school og bliver mobbet og foragtet af både elever og lærere. Cam tilmelder sig nu som elev på Liliths high school. Langsomt forsøger han at nærme sig Lilith ved at spille på deres fælles lidenskab for musik. Med mellemrum springer handlingen 3000 år tilbage og beskriver Liliths og Cams første romance.

En velskrevet og spændende bog med nogle personer, der helt sikkert vil fænge hos 12-16-årige. Handling og personkarakteristikker tenderer det triviagtige, men bogen fungerer fint på disse præmisser og vil uden tvivl blive læst af mange. Bogens specielle univers og hentydninger til tidligere begivenheder kræver nok, at man har læst seriens tidligere bind.

Kan man lide denne bogs vil man også synes om Stephenie Meyers "Tusmørke-serien" og Rachel Caines vampyrserie "The Morganville vampires".