Westlake kender vi som en habil og effektiv forfatter af humoristiske kriminalromaner, ofte med 'Dortmunderbanden' som deltagere, bl.a. Kugler i mosen, Rend mig i malerierne, Banden er løs. -nogle er meget morsomme, andre lidt anstrengte. De tavse nonners kor åbner som så mange af Westlakes bøger med, at Dortmunder er i knibe. På flugt fra politiet dumper han ind i et kloster fraSankte Filumenas Tavse Søsterorden (tale tilladt 2 timer om ugen) - Klosterets yngste og frommeste søster, Maria Dyd, er kidnappet af sin stenrige 'tycoon' far, og udsættes for en psykologiskafpro-grammering for at afsværge klosterløftet. Hende lover Dortmunder at befri, og da banden er 'forstærket' med kæmpen 'Splint' og den sex-gale, nylig løsladte Howard Howie som låsespecialist('vis mig en lås, og jeg skal vise dig en åben dør'), går aktionen i gang. En befrielsesaktion, der rummer overraskende forviklinger og pointer. Denne bog er blandt Westlakes bedste, der er vid ogsatire, nogle herligeskikkelser i en meget forvirret, men overraskende og munter kæde af begivenheder.