En mægtig konspirationsroman om et magtfuldt broderskab dannet i 1300-tallets Venedig, som strækker sine fangarme ned gennem historien og slår til i 2005, da dets magtmonopol ser ud til at kunne brydes. For alle der elsker farverig spænding, drama, historie og kærlighed.
Christian Mørks debutroman fra 2006 i ny udgave. Broderskabet "De ti herskere" grundlægges i Venedig i 1300-tallet, og som et skyggernes regime holder de den økonomiske magt i deres nådesløse hænder gennem århundreder. Men så sker der noget, der igen rykker på broderskabet. En ung forsker Victor Tallent har gensplejset en plante, der for altid vil udrydde hungersnød i verden, og det må ikke tillades. Han rejser dog trods mærkelige hændelser og advarsler hjemme i USA til en konference i Venedig, og involverer sig heftigt i den smukke tolk Arabella, hvilket viser sig at være en livsfarlig alliance.
Den nye udgaves nutid er rykket fra 2001 til 2005, den er udstyret med et efterord og er sprogligt finjusteret i dialoger og beskrivelser. Men indholdet er stort set identisk med første-udgavens, og hele historien "holder" stadig i sin originalt tænkte komplot-konstruktion. Forfatteren fortæller selv, at kærlighedshistorien var den primære drivkraft, men konspirationsdelen er nu heller ikke at kimse ad.
En dansker, der kan matche Dan Brown, Tom Egeland og A.M. Dean.