Bøger / skønlitteratur til børn / humor

De to blå huse


Beskrivelse


Billedbog. To blå huse bor for foden af et bjerg. De får besøg af ni sokker, der skal til maraton, seks paraplyer og koteletter, der skal til høstfest og mange flere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2013

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 31. maj 2013

Tællebilledbog for billedbogslæsere fra ca. 3 år.

Billedbog af norsk oprindelse. Forfatter og illustrator er nye i dansk sammenhæng. Bogens "hovedpersoner" er 2 blå huse, der bor for foden af et højt bjerg. Vi følger de mange ting (og enkelte dyr), der besøger husene. Der er fx 9 sokker, der skal løbe maraton, 8 balloner, der vil se verdens ende, 2 gamle stole, der skal sælges på loppemarked og 6 paraplyer, der skal til høstudstilling med 6 koteletter, som går neden under paraplyerne. Som det fremgår, er de agerende i denne billedbog ikke helt almindelige billedbogsfigurer. Her er det ikke påklædte dyr, men ting, der agerer. Bogen kan fungere som tællebog, men det usædvanlige perongalleri og den gentagne handling kan også sætte tanker i sving og give stof til en snak om fantasi og virkelighed. Bogens tekst er velskrevet, og illustrationerne er livfulde, sjove, varierede og ganske poetiske i en karikeret stil, som passer godt til den lidt corny historie.

Jeg kan ikke mindes andre billedbøger, hvor døde ting agerer som i denne billedbog. Bogen hører til i en gruppe af billedbøger af norsk oprindelse med et vist element af surrealisme. Jeg tænker eksempelvis på Stian Holes billedbøger om Garmann.

En poetisk, humoristisk (tælle)billedbog med et overraskende persongalleri. Bogen kan bruges som tællebog, men de usædvanlige aktører (2 huse, nogle koteletter, 2 gamle stole osv.) vil tiltale målgruppen og give stof til en snak om, hvad der kan være virkeligt, og hvad der er fantasi.



Informationer og udgaver