Bøger / skønlitteratur / roman

De tolv


Beskrivelse


Vi er 100 år ude i fremtiden. Det Amerika, vi kender, er gået under. De få overlevende bor i små bysamfund, mens vampyrerne hærger om natten. Men vores helte har måske en løsning på problemet. Hæsblæsende, uhyggelig og spændende postapokalyptisk fortælling.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 7. nov. 2012

Andet bind i Justin Cronins trilogi, der fortsætter hvor bind et Den første slap, er et sandt overflødighedshorn for læsere af postapokalyptiske værker og bogen vil ramme en stor målgruppe på bibliotekerne.

Vi er i USA. Et fatalt regeringsforsøg startede dommedag i 2014 og vampyrer, kaldet viraler, sværmede ind over Nordamerika. I romanens nutid, ca. 100 år ude i fremtiden, følger vi vores hovedpersoner: Amerika er et land i forfald med små samfund der forsøger at overleve og skabe et nyt Amerika i det grusomme landskab. Gennem mange forskellige handlingstråde, der både springer i tid og sted, kommer man som læser ind under huden på de overlevende, og som vi nærmer os det storladne klimaks, bliver de forskellige handlingstråde flettet flot sammen. Det er en dyster, mørk og velskrevet fortælling. Romanen er klart bedst i de jordnære beskrivelser, hvor forfatteren er fremragende til både at beskrive miljøer, action, horror og de mange menneskelige skæbner. Til gengæld halter det mytologiske lag lidt, men jeg glæder mig til den store forløsning, som forhåbentligt indtræffer i det tredje og sidste bind.

Cronin er inspireret af mangt og meget, og jeg vil fremhæve Stephen King og dennes postapokalyptiske murstensroman Opgøret. Man kunne også læse den fremragende danske gyserroman Pandaemonium eller de postapokalyptiske mesterværker Vejen og Høstens engle.

Velskrevet, omfangsrig og episk postapokalyptisk fortælling, som vil finde et stort publikum på folkebibliotekerne.


litteratursiden.dk

d. 27. nov. 2012

af

af

Arne Larsen

d. 27. nov. 2012

Det velskrevne og neglebidende brag af en dommedagsthriller fortsættes med uformindsket styrke i denne længe ventede fortsættelse af ’Den Første’. Både historien og personerne får endnu mere dybde og ...


Proxima

Nr. 97 (2012)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 97 (2012)