Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De tre løfter


Beskrivelse


13-årige Joel begynder at længes efter det modsatte køn. Hjemme har far Samuel også problemer. Kæresten Sara har forladt ham, og han drukner sin sorg på natlige drukture. Joel længes mod havet.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 1998

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 23. feb. 1998

Svenskerne er mestre i at skabe smukke og hele børneportrætter - hvadenten det er på film eller i litteraturen. Og således også her i den tredje bog om Joel og hans halvfordrukne fader i en lille flække i Norrland. Tidligere er udkommet Hunden som sprang mod en stjerne og Miraklet. I denne selvstændige fortsættelse er Joel blevet 14 år og parat til nye drømme: 1) at blive berømt rockmusiker som Elvis - 2) at se sin drømmepige uden tøj på og 3) at rejse ud i verden og tjene penge. Tiden er halvtredserne, og både tidsbilledet og miljøet er ramt præcist og skarpt. Men først og fremmest er det menneskeskildringerne i det lille svenske samfund, som får mig til at anvende superlativer. Faderens eksistentielle krise, kærestesorger og alkoholproblemer samt sønnens ansvarsfølelse for faderen i den anledning er smukt perspektiveret. Endvidere er Joels relationer til sine jævnaldrende, til Simon med den forjættende guitar og til den nye ekspeditrice fra Stockholm tegnet med stor ægthed og indføling. Det er ikke den store ydre spænding, der præger de godt 200 sider - omhandlende livet i halvtredserne i en lille, søvnig, svensk flække. Men der er til gengæld masser af indre spænding, poesi og kærlighed i en fortælling, som vil egne sig til oplæsning fra 5.-6.klassetrin.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 1998

af

af

Jytte Bræmer

d. 23. feb. 1998

Som i de to tidligere bøger om drengen Joel (Hunden som sprang mod en stjerne, 1991 og Miraklet, 1992) er temaet længsel påtrængende. Længslen efter at forlade den lille nordsvenske by og se og rejse over havet, længslen efter den forsvundne mor, Jenny, længslen efter nærhed med far Samuel, og nu hvor Joel er næsten 14 år, kommer en ny form for længsel ind på banen: længslen efter det modsatte køn. Inden bogen er omme har Joel dog indfriet et af sine 3 nytårsløfter: at se en nøgen kvinde. I sin ensomme strejfen rundt oplever han også sit første kys og heltemodigt at redde gamle Simon Urvärder fra døden i skoven. Tiden er 1958. Et psykologisk drengeportræt, der gør ondt langt ind i sjælen. Den ensomme dreng, som skal være voksen, holde sammen på hjemmet og hente far Samuel på hans drukture. Et stille, smukt og indtrængende sprog levner alle personer og miljøer retfærdighed. Der er ingen moralske pegefingre, men mennesker af kød og blod, som er sandsynlige og sympatiske. En fantastisk bog, som desværre nok ikke vil nå mange fra målgruppen, de 12-14 årige. Det er nok mest deres voksne, der umiddelbart vil se dens kvaliteter, så aktiv formidling er en nødvendighed.


Jyllands-posten

d. 25. apr. 1998

af

af

Marianne Gade

d. 25. apr. 1998


Aktuelt

d. 27. maj 1998

af

af

Steffen Larsen

d. 27. maj 1998


Berlingske tidende

d. 15. mar. 1998

af

af

Kari Sønsthagen

d. 15. mar. 1998