I en verden med magiske klokker, skyggefolk, gamle traditioner og politiske intriger, flettes drengen Sigurds skæbne sammen med klokkemageren Myrhat - og en spændende rejse begynder. For 10-14-årige, der kan lide at fordybe sig i en episk fantasyfortælling.
Første del af fantasy-trilogien "De tre tyste". Da Sigurds lillesøster Svanhild bortføres af to store ørne, drager han fra deres beskedne hjem i skoven ind til byen Jærvsborg. Her håber han at få hjælp af sin morfar Sverting, der er jærvenes høvding. Men i Bavnelandet gør man sig klar til krig, og ikke alle synes om at sende krigere ud efter en lille pige. Samtidig dybt inde i skoven rejser to klokkemagere af sted på en hemmelig rejse. Og snart viser det sig, at klokkemagerfolkets skæbne er tæt forbundet med Sigurds søgen efter sin lillesøster. På indersiden af omslaget er et kort over skoven og Bavnelandet.
Episk fantasyroman i et nordisk landskab med hirdmænd, bavne, sære elvervæsner i skoven kaldet "klokkemagere" og et lurende skyggefolk. Med et godt greb om sproget folder et spændende plot sig langsomt ud og en klassisk fantasyrejse tager sin begyndelse. En virkelig lovende debut, der meget overbevisende skriver sig ind i den nordiske fantasy-genre.
Du vil også kunne lide fantasyromaner som fx Kristoffer Jacob Andersens Cirkelørkenens hemmelighedSkyggeliv, eller Kenneth Lunds Skyggeliv, der begge har rejsetemaet i sigDu vil også kunne lide fantasyromaner som fx Kristoffer Jacob Andersens Cirkelørkenens hemmelighed, eller Kenneth Lunds , der begge har rejsetemaet i sig.