En letlæst og underholdende bog om de tre græske filosoffer, som anses for de første. Bogen er god som introduktions-læsning til Sokrates', Platons og Aristoteles' filosofiske ideer og centrale begreber i deres tænkning, og kan anvendes til opgaveskrivning fra 9. klassetrin.
Lise Søelund, cand.mag. i idéhistorie, ansat ved Silkeborg Bibliotek, har udgivet flere bøger om filosofi. LS samler her hovedlinjerne i de første filosoffers, Sokrates, Platon, og Aristoteles' lære om etik, politik og samfund. Sokrates var kendt som "hestebremsen", ham der stillede spørgsmål på torvet, og udæskede folk, Platon var i lære hos Sokrates, og Aristoteles var i lære hos Platon. Som LS viser, havde de forskellige synspunkter, og nogle af dem stikker af fra den nuværende opfattelse, bl.a. Sokrates' mening om herrer og slaver. LS fører tråde fra de tre til nutidens tænkning, og fortæller om sin egen rejse i deres fodspor i Athen.
Bøgerne Brug filosofien og Den første filosofi er begge til undervisningsbrug. Til almen læsning fx: Hvem var Sokrates?, 50 klassiske filosoffer : tænkere fra antikken til i dag, og Politikens bog om de store filosoffer : fra Sokrates til Popper.
Letforståelig og underholdende bog om de centrale idéer i tænkningen hos de tre første filosoffer, deres liv, og indflydelse på vores samfund i dag. Til filosofisk interesserede og til opgaveskrivning fra 9. klassetrin.