I denne historie bevæger forfatteren sig ind på et område, der ligger et stykke fra det han plejer at skrive om, mennesker i sociale vanskeligheder. Her drejer det sig om miljøkamp, omprotestaktioner mod afbrænding af kemisk affald i Nordsøen, om idealisme og om de mennesker der risikerer liv og lemmer for sagen. Det er en spændende historie, som LH fortæller med stor indlevelseog en markant stillingtagen: Aktivisterne fra organisationen Lad jorden leve (=Greenpeace) gør det rigtige og er gode mennesker hele vejen igennem, magthaverne og industridirektørerne er de onde.For at børn skal finde historien interessant er hovedfigurerne to børn i 11 -års alderen, som deltager i de halsbrækkende aktioner, men også i det harmoniske fællesskab ombord i organisationensskib. Oversættelsen fra svensk er i det store og hele god, teksten kan læses fra omkr. 5. klasse og kan indgå i skolens undervisning i flere sammenhænge. Det dramatiske forsidebillede visertydeligt, hvad bogen handler om.