De unge år viser satirisk et stykke dansk filmhistorie, nemlig Den Danske Filmskoles første år. Virkelige personer fra tiden karikeres, ligefra rektor Mogens Camre til dramaturglærer Mogens Rukow. Det er en indforstået film, der henvender sig til kendere af tiden og miljøet, og for dem er den både urkomisk og tankevækkende.
I 1979 bliver den unge, idealistiske Erik Nietzsche optaget på Den Danske Filmskoles instruktørlinie. Af de seks elever går kun tre videre, og han lærer sig den svære kunst at samarbejde med dem, der er hans konkurrenter. Han møder den magtsyge rektor Mads og en broget skare af selvcentrerede og inkompetente lærere, skuespillerinder med primadonnanykker og er i praktik hos den århusianske instruktør Troels, der laver film om barndommen. Efter seje kampe får han lavet den ultimative afgangsfilm.
Filmen bygger på manuskript af dens hovedpersons alter ego, Lars von Trier. Med sin skildring af et stykke dansk filmhistorie set indefra har den en parallel i Malmros' Århus by night, der også i satirisk form skildrede en broget skare filmfolk omkring en produktion.
Når man kender til Lars von Trier og hans betydning for filmkunsten kan det undre at filmens Erik fremstår så svag. Men han skal netop være iagttageren, en drømmer der spejler omgivelsernes uduelighed. Han er et genert geni og ingen kan se hans talent. Portrættet af tiden og personerne er både kærligt og udleverende og viser en stribe ret morsomme tidstypiske træk som fx undervisningsformerne.
