Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

De vilde 80'ere


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om "De unge vildes" indtræden og ageren på den danske kunstscene i 1980'erne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2010

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 30. sep. 2010

Denne bog er udgivet i forbindelse med en stor udstilling på Arken, og det er primært folk, der ønsker at besøge den i perioden indtil februar 2011, der er målgruppe for publikationen, selvom bogen også efterfølgende vil være af værdi for dem, der ønsker at vide mere om emnet.

Bogen beskæftiger sig med det kunstneriske gennembrud, der skete i 1980'erne. Først og fremmest med fremkomsten af "De unge vilde", der slog voldsomt igennem med udstillingen "Kniven på hovedet" i 1982, men også andre af generationens kunstnere er med. Bogens hoveddel, en bred kunsthistorisk gennemgang af perioden, er skrevet af Marie Louise Helveg Bøgh, Camilla Jalving og Stine Høholt, mens forordet er skrevet af Arkens direktør Chr. Gether. Afslutningsvis bringes nogle betragtninger af Frederik Stjernfelt, der sammen med Poul Erik Tøjner var blandt de første der beskæftigede sig med kunstnerne. Bogen er overdådigt illustreret.

Stjernfelt og Tøjners Billedstorm fra 1989 var meget tidligt ude mht. at beskrive generationen. De vilde 80'ere er et udmærket supplement, som trækker den ydre fortsættelse af kunstnernes "efterliv" klarere op.

Dette "udstillingskatalog" er en udmærket kunsthistorisk gennemgang af "De unge vilde", der er en af de vigtigste danske kunstgenerationer efter 68'erne.