Bøger / skønlitteratur for børn / noveller

De vilde svaner


Beskrivelse


Billedbog. H.C. Andersens klassiske eventyr fra 1838 om de elleve brødre som forvandles til svaner af deres onde stedmor. Deres søster Elisa forsøger at finde dem for at hæve forbandelsen.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elin Søborg (børn)

d. 18. dec. 2018

Herværende udgave er en uforkortet gengivelse af eventyret (sammenlignet med Brix's udg.) med moderniseret retskrivning og ganske få sproglige moderniseringer. Bogen fremtræder umiddelbart somen billedbog, men er et illustreret eventyr. Hvert opslag viser en tospaltet tekst, der fylder halvdelen af den ene side og en tilknyttet illustration, der fylder hele fladen ud, så den omslutterteksten. Illustrationerne er farveskraverede stregtegninger af høj teknisk kvalitet i smukke dæmpede farver, meget romantiske og stemningsfulde og med skyggevirkninger, der understreger detoverjordiske i eventyret. Det er en samtryksbog, men i den bedre ende af skalaen. Oplæsning og formidling fra ca. 5 år, selvlæsning fra ca. 10. Eventyret findes også i en billigbogslignende udgavefra 1984 med illustrationer af Angela Barrett.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Preben Dewald Hansen (skole)

d. 18. dec. 2018

De vilde svaner hører til blandt de mere dramatiske HCA-eventyr. Historien om prinsessen og hendes elleve brødre, der får en ond stedmoder, har sine rødder tilbage i folkeeventyrene og er ikkespecielt dansk. Sproget er i denne billedbog holdt tæt op til jubilæumsgavens fra 1961. Det betyder, at det ikke er helt mundret til oplæsning, men det turde være til at leve med. Historienindeholder alle eventyrets elementer, ondskab og godhed, fattigdom og rigdom, glæde og sorg. Teksten er opsat med god stor typografi og indpasset fint på siderne, hvor illustrationerne, flottenaturalistiske akvareller i dæmpede farver - strammet op med farvekridt - er med til at understøtte teksten på glimrende vis. Enkelte forekommer lidt ferske, uden de dog tipper over til detsødladne. Langt de fleste er dog udført med virtuositet og gør, at bogen placerer sig i den absolut bedste del af den store mængde HCA-bøger, der udkommer i øjeblikket. Selvlæsning fra slutningenaf 3. klassetrin. Oplæsning for de5-8 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2014

af

af

Ole Laursen

d. 17. nov. 2014

En meget smuk udgave af H.C. Andersens eventyr fra 1838. Bogen kan læses højt for børn fra 6 år. Et par af de flotte illustrationer kan virke voldsomme på nogle børn. Kan læses af børnene selv fra ca. 10 år.

11 kongesønner forvandles af deres onde stedmor til svaner. Deres eneste søster, Elisa, drager ud for at finde dem og hæve forbandelsen. H.C. Andersens eventyr i en udgave med illustrationer af Lars Gabel. Nogle af bogens sider er gennemsigtige pergamentsider, og bogens ryg er af lærred. Teksten er i moderne retskrivning.

Der er en fryd at læse denne nye udgave af eventyret om den fromme kongedatter Elisa og hendes 11 brødre, som forvandles til svaner. Bogen er et kunstværk i sig selv. Illustrationerne er meget smukke og præget af en passende mystik og eventyrlighed. Nogle steder får man associationer til Gustav Klimt fx forsiden med Elisa og tre svaner rundet om hende. Lars Gabel er for tiden også aktuel med illustrationerne til de nye udgaver af "Gyldendals udødelige".

"De vilde svaner" er blevet genudgivet i adskillige udgaver i de seneste år. Hvis man søger en mindre dramatisk udgave af eventyret, kan man læse den udgave, som optræder i H.C. Andersen - de mest elskede eventyrH.C. Andersens bedste eventyr med illustrationer af Sidsel Brix eller H.C. Andersens bedste eventyr med Svend Otto S.'s dejlige akvareller"De vilde svaner" er blevet genudgivet i adskillige udgaver i de seneste år. Hvis man søger en mindre dramatisk udgave af eventyret, kan man læse den udgave, som optræder i H.C. Andersen - de mest elskede eventyr med illustrationer af Sidsel Brix eller med Svend Otto S.'s dejlige akvareller.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 1997

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 13. feb. 1997

Ny billedbog af Svend Otto S, som døde sidste år, med ill. som i flg. forlaget er de sidste fra den internationalt anerkendte kunstners hånd. De fleste af bogens ill. vækker dog straks genkendelsens glæde, som gengangere fra klassikeren Børnenes H.C. Andersen (1972), mens fire incl. omslaget er nytegnede. S.O.S. er med sin særlige, stemningsfulde realisme indbegrebet af dansk og nordisk tradition, ikke mindst udfoldet i eventyrgenren, hvor bl.a. H.C. Andersen har inspireret til mange uforglemmelige billeder. Således også her, hvor de smukke og poetiske billeder fra 1972-udgaven blandes med nytegnede billeder i en stil, der adskiller sig en smule i retning af en mere modernistisk stil og en lidt mere skødesløs og sløret streg med knap så mange detaljer. Stadig er det dejlige, farvemættede akvareller, som fint anslår tonen i fortællingen, der er en af H.C.A.s mest dramatiske og gribende. S.O.S. benytter som ofte naturen og lyset til at skabe stemninger såvel de dystre som de mere lyriske. Teksten er tro mod originalen, blot med en nutidig retskrivning. Den tekstrige fortælling er tidligere ill. af Angela Barrett (1984) og Juan Diaz-Toledo (1985). En smukt formet forside vil indbyde nye læsere fra ca. 5 år til eventyret om prinsessen, der drager ud for at redde sine elleve brødre, der er forvandlet til vilde svaner.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 1997

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 13. feb. 1997

H.C.A.'s velkendte eventyr, foreligger her i en ny billedbogsudgave. Elisa og hendes elleve brødre lever et lykkeligt liv, indtil ders far, kongen, gifter sig med en ond dronning. Hun forviser Elisa fra slottet og fortryller prinserne til vilde svaner, der kun får deres menneskelige skikkelser om natten. Elisa finder brødrene, der tager hende med, og i et drømmesyn fortæller en fe hende, hvordan hun skal få ophævet trolddommen. Det er en smuk og poetisk fortælling om den trofaste Elisa, der ved tro, håb og kærlighed besejrer de onde magter ved hjælp af de gode. Den ret omfattende tekst, der er sat i to spalter, kan selvlæses fra 4.-5. kl. Billederne er i illustratorens karakteristiske streg, hvor de store, rolige billedflader, der er holdt i et afdæmpet farvevalg, afspejler de skiftende stemninger på en fin måde. Skolebibliotekerne har udgaver af eventyret, men den foreliggende kan udmærket supplere de allerede eksisterende på grund af illustrationerne. Eventyret kan primært anvendes til oplæsning på 2.-4. klassetrin og som led i et arbejde med eventyr. Den tiltalende forside viser svanerne flyvende med Elisa.


Det fri aktuelt

d. 18. feb. 1997

af

af

Steffen Larsen

d. 18. feb. 1997


Jyllands-posten

d. 22. mar. 1997

af

af

Marianne Gade

d. 22. mar. 1997


Weekendavisen

d. 28. feb. 1997

af

af

Damian Arguimbau

d. 28. feb. 1997