Spil / computerspil

Dead rising 2


Beskrivelse


Actionspil. Du er Chuck Greene. Din kone døde i et zombie-angreb i Las Vegas, hvor din 7-årige datter Katey også blev bidt. Katey behøver nu zombrex-medicin dagligt, for at hun ikke selv skal blive en zombie. Men at skaffe zombrex er ikke let, i en verden fyldt med kødædende zombier. Brug din kreativitet og lav de mest effektive slagvåben. Hvad med en motorsav for enden af et baseball-bat?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2010

af

af

Finn Christiansen

d. 12. okt. 2010

PS3, Xbox 360. Genremæssigt et sted mellem sandbox-spil som "GTA"-serien og survival horror i stil med Resident evil-serien. Spillet er lige dele grumt, blodigt og kreativt udfordrende. Et spil for voksne, dvs. fra 18 år, selvom sværhedsgraden kan magtes fra cirka 16. PEGI: 18 og et højst relevant ikon for vold. Sproget er engelsk.

Spillets hovedperson er Chuck Greene, som har mistet sin kone i et zombie-angreb i Las Vegas. Hans 7-årige datter Katey blev bidt ved samme lejlighed og behøver nu zombrex-medicin dagligt, for ikke at blive en zombie. Men at skaffe zombrex er ikke let, i en verden fyldt med kødædende zombier. Lige nu er de i forlystelsesbyen Fortune City, hvor Chuck deltager i liveshowet Terror Is Reality, hvor vovehalse på motorcykel konkurrerer om at "dræbe" flest zombier med motorsave. For at skaffe zombrex, må Chuck også ud blandt zombierne ene mand. Som nævnt minder spillet meget om "GTA". Spillerens kreativitet kommer i spil, når der skal bygges effektive våben. Man kan fx klistre en motorsav for enden af et baseball-bat - så kan der virkelig slås til zombie-Søren! Det er voldsomt blodigt og hektisk - og sjovt! Grafikken er flot, også i videosekvenserne som fortæller den udmærkede historie undervejs. De to konsol-versioner er ens.

Både horror- og sandbox-genren er sammenlignelige og er fyldt med populære kvalitetsspil. 1'eren, "Dead rising", findes til xbox 360 og var en noget tynd affære.

Blod og lemmer flyver i alle retninger, så dette er ikke et spil for alle. Men bagved er et glimrende spildesign, en god historie og timevis af underholdning.


Game reactor

Nr. 111 (2010)

af

af

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 111 (2010)