Spil / computerspil

Deadlight


Beskrivelse


Platformspil. Seattle, USA. 4. juli, 1986. Zombie-apokalypsen raser. Du er parkbetjenten Randall, som må finde og redde sin forsvundne familie - i en storby fyldt med zombier og voldelige bander!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2016

af

af

Finn Christiansen

d. 15. juni 2016

Platformspil med zombier. Seattle, USA. 4. juli, 1986. Zombie-apokalypsen raser. Du må redde din forsvundne familie - i en storby fuld af zombier og voldelige bander! For voksne.

Platformspil, som foregår i en dyster version af Seattle anno 1986. Zombie-apokalypsen er brudt ud og byen ligger allerede i ruiner. Du styrer parkbetjenten Randall, som må gennemsøge byen efter sin forsvundne familie. Overalt lurer blodtørstige zombier og voldelige bander. Spillets gameplay foregår i 2D, men grafikken er i såkaldt 2,5D, hvor baggrundsgrafikken har dybdevirkning. Nærværende director's cut-udgave har bl.a. fået opdateret 1080p-grafik og nye animationer. Sproget er engelsk.

Et næsten ubehageligt stemningsfuldt zombiespil, som trods platform-genren, absolut ikke er for de sarte. Man styrer Randall som en mørk silhuet gennem de dystre baner, hvor der skal tænkes kreativt for at løse de puzzles, der skal bringe en til næste bane. Og samtidig skal man være kvik på fingrene, når der fx skal springes med høj præcision. Sværhedsgraden er høj, men lige akkurat ikke frustrerende - fordi der aldrig er langt fra sidste save point. Spillet kan klares på 5-6 timer, men intensiteten er intakt hele vejen, ikke mindst pga. den stemningsfulde grafik og de flotte mellemsekvenser i tegneserie-stil. Fra 15 år. PEGI: 18 og ikoner for vold og grimt sprog.

Der findes masser af zombie-spil, men ikke mange i 2D-platform-genren. Det danske spil "Limbo" minder om. Derudover leder stilen tankerne hen på "Walking dead"-serien.