Bøger / skønlitteratur / roman

Deadline


Beskrivelse


Billy Willis er en stille ung mand, hvis liv ændres drastisk, da han af en anonym morder bliver tvunget til at vælge mellem to kommende ofre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2006

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 21. apr. 2006

Billy Willis er en stille, eftertænksom ung mand. Men hans liv ændrer sig brat, da han efter fyraften i baren under vinduesviskeren finder den første seddel, hvor han tvinges til at udpege et uskyldigt menneske til en grusom død. Jo, Koontzs nye thriller om, hvad der til sidst viser sig at være to samarbejdende seriemordere, holder læseren i jerngreb fra første side og besidder dertil den nu sjældne dyd at kunne afvikle en handling stramt komponeret på under 300 sider. Håndværksmæssigt er den dertil godt skruet sammen med et udmærket plot og en fin stigende spændingsspiral med gradvis oprulning af Billys tragiske baggrund med veninden Barbara i koma på 4. år og hans drab på egne forældre som 14-årig. Koontz har også evne til at beskrive personers reaktion via ydre og indre dialoger, ligesom hans udvendige beskrivelser af omgivelser og stemninger formår at holde balancen på den rigtige side af knivsæggen, uden at adjektiverne, som ofte i genrens mainstream, bliver for dominerende. Forskellen på godt håndværk og egentlig thrillerlitteratur, som hos fx Stephen King, er dog tit fx et spørgsmål om at bringe læseren helt ind i personer og miljø samt den endelige samling af trådene og afrunding i slutningen. Her mangler Koontz for mig stadig lige de sidste penselstrøg. Men bogen er en af hans bedste. En habil thriller pænt over gennemsnittet med meget bred publikumsappel.