Spil / computerspil

Deathloop


Beskrivelse


Du er snigmorderen Colt, som sidder fast i et timeloop på en mystisk ø. Action-adventurespil for unge og voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Finn Christiansen

d. 1. okt. 2021

Du er snigmorderen Colt, som sidder fast i et timeloop på en mystisk ø. Action-adventurespil for unge og voksne.

I dette action-adventurespil har du rollen som snigmorderen Colt, som tilsyneladende sidder fast i et timeloop. Du vågner op på en strand på øen Blackreef, en hemmelig militærbase, hvor der bliver forsket og udført eksperimenter på soldater. Et eksperiment er gået galt, så samme dag nulstilles til midnat og starter forfra næste morgen. Alle personers handlinger og hukommelse nulstilles også - men ikke hovedpersonen Colt. Som den eneste bevarer du dine erfaringer, og kan således lære af beboernes adfærd og mønstre for hvert loop du gennemlever. Dit mål er at eliminere 8 nøglepersoner i løbet af ét loop. Du har masser af våben og gadgets til rådighed, der ligesom dine evner kan opgraderes. Spillet understøtter forskellige tilgange, fx stealth, hacking eller bare lige på og hårdt med de størst mulige våben. Sproget er engelsk.

Dette er et fremragende spil med en interessant historie og et udfordrende og unikt gameplay. Historien virker lidt forvirrende i starten og idéen med at spille samme dag igen og igen virker ikke så attraktiv. Plot og gameplay er dog skruet ret genialt sammen, så spændingskurven og underholdningen holder hele vejen. Grafik, lyd, stemning, humor - alt sammen i topklassen! Kan magtes fra 15 år. PEGI: 18 og ikoner for vold og sprog.

Lignende er Dishonored 2.