Nogen fornyer af romankunsten, som nogle har villet gøre ham til, er den velkendte kanadiske folkesanger Leonard Cohen næppe, men han er en stor artistisk begavelse med et mere omfattende repertoire, end hans debutroman Yndlingslegen lod formode. Dejlige tabere er en meget ambitiøs bog, der udspilles på flere planer samtidig. Fortælleren er en folkemindeforsker, der lever i et biseksuelt trekantforhold sammen med sin kone og deres fælles ven. Deres tilværelse er helt optaget af seksualitet i forskellige former, men en seksualitet der er helt skrællet for romantiske illusioner. Skildringen af deres liv veksler hele tiden med episodiske glimt fra en legende om en indiansk helgeninde, der i det syttende århundrede plagede sig selv til døde. Cohen vil vise, at den hvide mands fremmarch og civilisation har forkvaklet den naturlige drift hos mennesket, der for at bevare sin værdighed må søge fornedrelsen og ulykken. Romanen er ikke alle steder helt klar, måske fordi der er nogetpuerilt over Cohens eget forhold til det erotiske, men den er skrevet i et blændende sprog.