Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dem i nr. 9


Beskrivelse


Selvom Fabian elsker gys, bliver det for meget, da det viser sig at der hviler en forbandelse over det nye hus. Møbler flyttes rundt om natten, dørskiltet falder hele tiden ned, der høres mystiske stemmer og der ses forkerte personer i spejlet, dertil kommer en nabo med 12 katte, som er flink nok, men også meget mystisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Boy Olesen

2007

Fabian elsker gys og læser uhyggelige bøger. Bogen har en idyllisk begyndelse, hvor vi hører om Fabian, hans mor og far og hamsteren Limbo, der er flyttet fra en lille lejlighed til et nyt hus. Fabian, som er bogens hovedperson, er en dreng på 10-12 år, som en dag besøger naboen Inga, der har mange katte og i det hele taget er en lidt mystisk kone. I det nye hus sker der mærkelige ting, møbler bliver flyttet rundt, dørskiltet falder konstant ned, der høres mystiske stemmer, ingenting vil gro i haven og forkerte ansigter ses i spejlet. Forældrene er usædvanlig meget syge, og i det hele taget er alt ved at være meget underligt. Der hviler en forbandelse over huset, som Fabian bliver bekendt med, da Inga fortæller om de tidligere beboere. Bogen har en spændingskurve med mange toppe, og vil helt sikkert holde gyserelskere i et fast greb, dette såvel drenge som piger. Bogen er yderligere en titel i forlagets Junior-serie, den er godt læsebearbejdet, så den er forholdsvis nem at gå til. Undervejs er enkelte svære ord skrevet med fremhævede typer, og man kan så bag i bogen se en ordforklaring. Målgruppen er fra 3.-4. kl. (9-10 år) og opefter.