Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

Demon diary. Bind 1


Beskrivelse


Tegneserie. Drengen Raenef bliver udpeget til dæmonhersker. Men det er ikke let at være rigtig ond og finde sin rolle mellem guder og dæmoner, når man inderst inde er flink og venlig.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2005

af

af

Bo Knudsen

d. 1. sep. 2005

Ny s/h tegneserie for børn og unge fra ca. 13-14 år. I format og tegnestil ligner den en japansk manga-serie, men da den er fra Korea, hedder det "manhwa" og bogen læses forfra. Ikke bagfra som vi har vænnet os til med manga. Vi er i et univers med guder og dæmoner, og drengen Raenef er udnævnt til at være dæmonhersker. Den flinke og venlige Raenef kan overhovedet ikke være ond, som det kræves, og det giver anledning til nogle pudsige optrin. Den anden væsentlige del i serien er det venskab, der opstår mellem ham og læremesteren, dæmonen Eclipse. Stilen minder om en serie som D. N. Angel, men mændene er tegnet, så de ligner kvinder (noget der forvirrer én i starten). Disse smukke mænd og tegningernes dvælen ved de store følelser giver serien visse homoseksuelle overtoner. Udover hovedhistorien består næsten halvdelen af bogen af to afsluttede historier. En symbolsk fortælling om at miste sit hjerte og en historie om jagten på en gudinde, der kan frelse den truede jord. Serien er for unge/voksne og har ikke appel til de yngre Dragon ball-læsere. Historien om Raenef fortsætter, og foreløbig er serien planlagt til syv bind.


Strip!

Nr. 32 (2005)

af

af

Alan Haverholm

Nr. 32 (2005)


Himmelskibet

Nr. 13 (2007)

af

af

John Alex Hvidlykke

Nr. 13 (2007)



Informationer og udgaver