Danmark er styret af sociale medier, hvor alle kan bedømme alle, og selv de mindste fejltrin får fatale konsekvenser. Noget som Magnus får at føle, da han bliver udtaget til reality-programmet "Damokles' Engle" og må kæmpe for sin egen overlevelse. Filosofisk fremtidsfortælling for unge som voksne læsere.
Med appen "Damokles' Vidner" kan alle bedømme alle, og din score er afgørende for din sikkerhed. Noget som gymnasieeleven Magnus kender alt til efter at have mistet sin far, der blev dømt til døden. En hændelse på gymnasiet sender Magnus i farezonen, og da han senere bliver beskyldt for at lyve og ridse en bil, der tilhører en af Danmarks mest kendte personer, bliver han udtaget til tv-programmet "Damokles' Engle". Her skal 16 deltagere i risiko for døds- eller fængselsstraf kæmpe om syndsforladelse ved at løse forskellige udfordringer, der sætter deres moral på prøve. Forfatteren har en kandidatgrad i anvendt filosofi.
Interessant plot, der undersøger etik og moral og mulige konsekvenser af sociale medier, som folkets domstol. Handlingen virker undertiden en anelse forhastet og formår ikke helt at løfte sig op, idet meget virket givet på forhånd. Kan man leve med dette, byder bogen på spænding og eftertanke og "dødsspil"-læsere vil finde vej til den trods den lidt intetsigende forside.
Læs fx The circleUdstillet eller ungdomsbogen Udstillet om overvågning, sociale medier og reality-tv, der er løbet løbskLæs fx The circle eller ungdomsbogen om overvågning, sociale medier og reality-tv, der er løbet løbsk.