Samlingens 10 noveller foregår alle i et sardisk landsbymiljø i slutningen af forrige århundrede. Karakteristisk for dem alle er en kortfattet, nærmest fotografisk personskildring, som fårpersonerne til at fremstå levende og ægte, selv om replikker næsten ikke forekommer, og en fin pointe i novellens sidste linier. Sproget er levende og fængslende, så godt, at læsningen af isærnaturbeskrivelserne næsten får karakter af oplevelse. Maria Giacobbes udmærkede forord fortæller om forfatterinden og om Sardinien; oversættelsen er god; Ellinor Carit Andersens illustrationer erudmærkede omend ikke altid helt i overensstemmelse med teksten, som er sat med letlæselig Baskerville. En dejlig bog, som desværre næppe vil blive særlig efterspurgt.