Martina og Gustav møder hinanden under deres studier ved Stockholms Universitet. Hun er meget selvstændig, mens han i modsætning til de mandstyper, der er gengangere i den danske kvindelitt.,ikke er mandschauvinist, men forstående og hengiven. Samtidig er han usikker, sender utallige breve med bibelcitater og presser på for at blive gift. Deres forhold kører op og ned i en uendelighed,de havner i en uholdbar tilstand af tryghedsnarkomani og ambivalens. Inertien brydes først, da han stiller et ultimatum om giftermål. Da hun ikke ønsker at blive gift, finder han hurtigt en andenat flytte sammen med. Og her sker så efter 300 siders minutiøs skildring af deres forhold omsider noget overraskende: Martina kommer ud i en eksistenskrise, hun gennemgår faser af angst, længsel,harme og endelig resignation, da han meddeler at han skal giftes. Romanen rummer nogle ganske spændende reflektioner over parforhold kontra selvstændighed, men den er så lukket omkring denneproblematik, at den føleslang og omstændelig. Tidsbilledet er kun sporadisk beskrevet, deres politiske holdning er ikke uddybet, og deres forhold til andre indskrænker sig til småaffærer ogMartinas veninder, som hun bruger som nødløsninger. Romanen er velskrevet, indholdsmæssigt kunne den anvendes i ungdomsafdelingen, men dette forhindres af de mange fremmedord og akademiskevendinger.