Vi er nu nået til det 6. album med den forhenværende pilot Johnny Hazards eventyrlige oplevelser. Det er en af de gamle historier fra 50erne, der nu udgives i farver. Vi møder først Johnny,Valerie og Estaban, der efter flugt fra nogle opiumssmuglere har kapret kaptajn Sharks paketbåd, der nu er på vej ned ad Irrawaddy-floden. De støder på Sharks tidligere makker Tre-øje, der harfundet de glemte skattes by, Thal. Efter diverse magtkampe dør Shark og Tre-øje, medens vore hovedpersoner redder sig hjem. Johnny skal nu sammen med baronesse Flame og Virgil Dale på jagt efterden afskyelige snemand. Det lykkes dem til sidst at fange snemanden, men de må slippe ham løs igen. De kommer hjem uden billeder eller andre beviser på snemandens eksistens. På deres vej hjem harde yderligere dramatiske oplevelser i et gammelt kloster. Frank Robbins er både tegner og tekstforfatter, og det er absolut det sidste, som er hans stærkeste side. Det er en særdeles fantasifuld ogspændende historie, somtegningerne desværre ikke står mål med. Figurerne er stereotype .,flade" personer. Det skinner tydeligt igennem, at forf. er tidligere avistegner. Det er gået lidt forstærkt. P.g.a. den spændende historie skal albummet dog nok blive læst. Fra ca. 12 år. Til basisbiblioteket.