Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Den aften far ville lege


Beskrivelse


Billedbog. To drenge leger "tampen brænder" med deres far. Det hele går fint, lige indtil den nøgle, de bruger som gemmeobjekt, bliver skjult i toilettet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2005

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 8. apr. 2005

Ny billedbog af de to svenskere, der flere gange tidligere har stået bag vellykkede billedbøger som fx Den dag mor var indianer (2002) og Fluer i klassen (2003). I denne historie hører vi om to drenge, der er alene hjemme med deres far. Han foreslår til drengenes overraskelse, at de skal lege tampen brænder, og til det formål bruger de nøglen til farens grammofonskab som gemmeobjekt. Det hele går meget fint, indtil den yngste dreng gemmer nøglen i toilettet, hvor den efterfølgende bliver skyllet ud. Historien er underfundigt, humoristisk og eftertænksomt fortalt i et levende og velskrevet sprog. Som så ofte før hos Ulf Stark får vi børnenes lidt forundrede og let ironiske synsvinkel på de voksne og deres besynderlige påfund og adfærd. Historien er illustreret med Mati Lepps let karikerede, levende og varme farvelagte stregtegninger, der i udtryk og stil passer så fint til Starks humoristiske og underfundige skrivemåde og til de hverdagssituationer, der fortælles om. For billedbogslæsere fra ca. 4 år.



Informationer og udgaver