På Expo 92 i Sevilla er det første gang Danmark deltager med en selvstændig pavillon ved en verdensudstilling. Denne særudgave af tidsskriftet Arkitektur indeholder en række artikler om den flotte skibslignende pavillon, der er blevet til efter en arkitektkonkurrence. Man får et glimrende indblik i ideen bag projektet gennem et interview med arkitekten Jan Søndergård. Der er artiklerom de tekniske detaljer i udførelsen, men også om den kunstneriske udsmykning -en glasmosaik af Jørn Larsen og en kæmpekrukke af Peter Brandes - og om det multimediashow om Danmark, som vises inde i by gningen. Bogen er fint illustreret med mange tegninger, gengivelser af computergrafik og farvefotos af det færdige projekt. Parallel dansk og engelsk tekst, tysk resume. En meget smuk præsentation af et spændende visionært arkitekturprojekt. Skrevet af og for fagfolk.