Forfatteren er forlagschef hos Random House, og Den danske pige er hans første roman. Den er løseligt bygget over det danske kunstnerægtepar, Gerda og Einar Wegener, som levede i København og Paris i 1920'erne. Han var den første nogensinde, som fik foretaget en kønsskifteoperation. Den lidt vege Einar efterstræbes af den handlekraftige Greta, og i deres ægteskab træder Einars indre kvinde, Lili, mere og mere frem. Greta tilskynder forvandlingen, som ender med et antal smertefulde kønsskifteoperationer. Historien er bestemt ikke uinteressant, og sprog og tone virker tidstypisk. Alligevel har jeg svært ved for alvor at engagere mig i personerne. Det er som om selve historien overskygger dens aktører. Efter endt læsning er det ikke personerne, men sygejournalen, der står tilbage i min erindring. Men jeg ville godt tro at (mere sværmeriske) læsere end jeg, vil finde historien interessant og gribende.