Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Den dér krop


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. En krop kan og er mange ting. Her vises mange forskellige kroppe, der trods mange forskelligheder stadig er kroppe.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2020

af

af

Henriette Olesen

d. 25. mar. 2020

Anderledes billedbog med udgangspunkt i kroppen. Velegnet til børn fra 3 år og opefter.

Bogen handler om, alt det en krop kan. Den kan vokse, sår kan hele, og så er den stærk. Den findes i mange forskellige størrelser og farver. Nogle sidder i rullestol og andre har briller. Kort sagt viser og fortæller bogen om mange forskellige typer af kroppe. Der er en meget sparsom tekst, men illustrationerne er meget farverige akvareller, og billederne viser mere, end teksten beskriver.

Det er en noget anderledes bog om kroppen. Den er skrevet med en simpel, rimet tekst, men illustrationerne giver historien et ekstra lag. Illustrationerne viser mange forskellige hud- og hårfarver, men også kroppe med benprotese eller siddende i rullestol. Der kan være mange gode emner at samtale om ud fra illustrationerne. Stemningen i bogen er positiv, og viser hvordan mennesker har brug for hinanden, uanset hvordan vores krop ser ud.

Hvis man vil have mere fakta om kroppen, kan man læse Kroppen.