Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den døde helt


Beskrivelse


Fantasy. Pigen Eriann og vennen Vidar drager af sted for at befri vennerne Hannes og Ullvar de Vise, som er fanger på den onde hertug Kords borg. Men de skal også bekæmpe den grusomme heks, Iza og hendes tamme drage, Naga.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2014

af

af

Vera Hollerup

d. 14. feb. 2014

Denne bog henvender sig til yndere af den mere klassiske fantasy, hvori der indgår drager, magiske sværd, helte og heltinder. Bogen er fjerde og afsluttende bind i en serie. Den flotte og farvestrålende forside lader ingen i tvivl om genre og indhold, og bogen behøver ingen speciel formidling.

Et langt og spændende epos, hvor hovedpersonerne kommer vidt omkring både geografisk og udviklingsmæssigt. Den unge pige Eriann og hendes ven Vidar samler en hær og drager ud for at befri vennerne Ullvar den Vise og Hannes. Begge er fanger på den onde hertug Kords borg. Men Kord er svær at bekæmpe, og han har heksen Iza og den frygtindgydende drage Naga som allierede. Bogen er utroligt velskrevet og spændende. Handlingsforløbet er veldisponeret og bevæger sig ubesværet af sted mod bogens klimaks og afslutning. Personerne er skildret på en rigtig fin måde, så man får et grundigt indblik i deres følelser både gennem deres handlinger, tanker og tale. Slagscenerne er beskrevet meget levende og dramatisk, og der lægges ikke fingre imellem. Men her er også plads til stemningsmættede og gribende scener. Mårdøn Smets illustrationer er utroligt flotte og supplerer teksten fint.

Denne bogs læsere bør også kende fantasyserien Dalia Dragehvisker af Ida-Marie Rendtorff. Denne velskrevne serie har også en ung kvindelig hovedperson, som har et særligt tag på drager.

Virkelig flot fantasy med masser af drama og bevægende øjeblikke. Her er ingen døde øjeblikke. Et must for genrens fans.


Berlingske tidende

d. 24. maj 2014

af

af

Kari Sønsthagen

d. 24. maj 2014


Weekendavisen

d. 14. mar. 2014

af

af

Damian Arguimbau

d. 14. mar. 2014