Disse digte fra 30'erne, skrevet af Henry J. A. (udlært murer, som oftest arbejdsløs), skulle være udkommet med Else Ahlfeldts tegninger. Da hun døde, fik Dagmar Andreasen digtene, som hun indleder med beretning om det revolutionære teater RT, som startedes af bl.a. Per Knutzon, og hvor hun traf Henry. Her arbejdede de sammen med Bert Brecht og Helene Weigel. I 1938 drog Henry som frivillig til Spanien, hvor han faldt. Hans livsholdning træder tydeligt frem i disse digte, der næsten kunne være skrevet i dag. Klarest kommer budskabet frem i det sidste digt »Demokrati?« om de »frisindede demokrater«, der tror, man kan stille sig midt imellem; men livet gir kun eet valg: liv eller død. Den, der vil undgå valget, han har valgt - døden. Dette digt er det eneste, som tidligere har været offentliggjort (i Kamp og Kultur). Det er digte, man vender tilbage til - Joyce Grosswilers tegninger i 30'ernes stil medvirker til at gøre den lille bog smuk og helstøbt.