Bøger / skønlitteratur til børn

Den dygtige fisk


Beskrivelse


Billedbog. Længe før mennesket kom til var havet fuld af fisk. En af fiskene var meget klog. Den ønskede at udforske verden, og havde en drøm om at gå på landjorden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2009

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 28. okt. 2009

Fiskerig billedbog for børn fra 4 år. Kan med fordel formidles til børn som undrer sig over livets opståen. De mange sjove fisk på bogens omslag skal nok vække interesse, og de er kendetegnende for indholdet.

Endnu en perle i rækken af gode billedbøger fra forfatter/illustrator Chris (eller Christopher) Wormell. I tidernes morgen var havet fuld af fisk. Mange forskellige fisk. Tykke, sjove, farvestrålende eller farlige fisk. Men én fisk var helt speciel og meget dygtig til mange ting. Den længtes efter at udforske verden, og drømte om at sætte ben på fastlandet. Men fisk kan ikke gå - eller kan de? En dejlig historie om hvordan livet opstod på landjorden. Tegningerne er sjove, sproget er let, og fortællingen er forundringsvækkende. Der findes alt for få billedbøger, der formidler naturvidenskabelige kernefortællinger, men her er én, som gør det rigtig godt.

Bogen er på mange måder original, men kan man lide at læse om eventyrlystne fisk, så vil man også synes om Lilian Brøggers Nina Sardina fra 2008, som handler om en sardin, der rejser ud i verdensrummet.

En glimrende fortælling om en af naturvidenskabens stjernestunder. Fiskerig, og flot formidlet.