Fot. optryk af 1. udg. fra 1911, hvor romanen vakte enorm forargelse - Brandes havde rost den, inden den udkom, men i pressen blev den betragtet som usædelig og pervers - det var dengang! AHsmening med bogen var at harcellere over tidens flirtende cafeliv i kunstner- og skuespillerkredse med dets mangel på oprigtighed og kærlighed. Hovedpersonen er Eva, datter af en forfatterinde, ogden handler om hendes vej som skuespillerinde, gennem møder og affærer med forskellige teaterdirektører i Kbh. og Paris. Hun føler sig ensom i dette miljø, mændene sværmer meget om hende, hun vedikke hvem af dem der er hendes kærlighed værd, og derfor sejler hun rundt ml. dem, indtil hun til sidst begår selvmord sammen med sin døende ægtemand. Romanen virkede meget gammeldags på mig, mådenat tegne miljø og personer på er så vidt forskellig fra romanskrivning i dag, den virkede også ret spredt og usammenhængende, både i Evas udvikling og i dialogerne. Den kan på ingen måde måle sigmed erindringerne,hverken i fremstilling eller indhold, men AH er jo en forfatter der har sat sine spor i litteraturen og det er godt, at der også i dag findes tilgængelige udgaver af hendes bøger.