Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Den faldne djævel


Beskrivelse


Fantasy. Filip er tilbage i Helvede, men det er der også andre, der er. Et angreb foregår i det skjulte, og ikke bare Helvede, men Gud og Djævelen selv er truede. Kan Filip mon stille noget op mod ondskaben?

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2016

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 12. aug. 2016

Filip er tilbage i Helvede, men også andre er tilbage. Et angreb foregår i det skjulte, og det er ikke bare Helvede, men også Gud og Djævelen selv, der bliver overlistet. Fantasy for 10-11-årige og opefter.

5. bind i serien om "Den store djævlekrig" sluttede brat med et "fortsættes", og her er den så, fortsættelsen. Filip er tilbage i Helvede, hvor en tidligere fjende, Aziel, er dukket op. Han forsøger at tage magten i Helvede og Himlen på én gang, og undervejs mod sit mål lukker han Valhalla og Hades ned. Han ser ud til at ville nå sit mål, og det virker som en umulig opgave at stå imod, da selv Vor Herre bukker under. Filip får dog hjælp fra uventet kant, og afslutningen bliver en anden, end man lige forestiller sig.

Serien om "Den store djævlekrig" har tidligere været afsluttet med bind 4, men mon ikke den denne gang slutter for alvor? Forfatteren trækker i hvert fald en lang række personer og begivenheder fra tidligere bind ind i handlingen og formår at få bundet en overbevisende sløjfe på mange sidehistorier og på selve hovedhistorien. Som altid er historien meget velskrevet og dramatisk, og det er en virkelig god, effektfuld blanding af fantasy og gys.

Serien er tidligere blevet sammenlignet med Einspors Skrækkabinettet, men Bøgh Andersen er første og fremmest sig selv i denne fantasy-serie, hvor både Valhalla, Hades, Himmel og Helvede inddrages i historien om "det gode" og "det onde".


litteratursiden.dk

d. 5. okt. 2016

af

af

Hanne Guldhammer Møller

d. 5. okt. 2016

Snyd ikke dig selv og dine børn for Kenneth Bøgh Andersens fantastiske serie om kærlighed, hævn, ondskab, liv, død og skæbne. ’Den Store Djævlekrig’ er serien om drengen Filip, der ved en fejl kommer ...


Weekendavisen

d. 16. sep. 2016

af

af

Marie Theilmann

d. 16. sep. 2016


Himmelskibet

Nr. 50 (2016)

af

af

Thomas Winther

Nr. 50 (2016)